Ben & Jerry's Isterningtrøfler

ice-cube-tray-truffles-779x400.jpg

INGREDIENSER

  • 280 g bittersøde eller halvsøde chokoladeknapper/hakket chokolade
  • 1 spsk. vegetabilsk olie
  • 1/3 - 1 bæger af din yndlingssmagsvariant fra Ben & Jerry’s

 

REDSKABER

  • Isterningbakke (vi har lært, at plastic fungerer bedre end silikone, og at dem med afrundet bund virker bedre end dem med kantet bund)
  • Målebæger til min. 4 kopper i glas, der kan tåle mikroovn, og med hældetud
  • Isske, der kan lave kugler på størrelse med en teske
  • Lille spatel eller gummiskraber
  • Smørelse til form

 

  1. Tæl, hvor mange huller din isterningbakke har, og sæt samme antal kugler is på en bageplade. Sæt pladen i fryseren, indtil du skal bruge den.  Smør din isterningbakke let og sæt den til side.

  2. Rør chokoladeknapper og vegetabilsk olie sammen i det store målebæger, og sæt det i mikroovnen i 25 sekunder ad gangen, og rør ind imellem.  Må ikke overvarmes! Hvor længe det tager chokoladeknapperne at smelte, afhænger af din mikroovns effekt. Tag det ud, når der stadig er usmeltede knapper. Rør i ca. 5 minutter, indtil det hele er smeltet.

  3. Fyld hullerne i din isterningbakke ca. 1/3 op med den smeltede chokolade. Der skal være nok chokolade tilbage i målebægeret, så du kan dække toppen af bakken, når isen er tilsat. Løft bakken op og vend og drej den, så chokoladen dækker siderne af hvert hul så langt op mod toppen som muligt. Tag dine iskugler ud af fryseren og skub forsigtigt en ned i hvert hul med chokolade. Hæld resten af chokoladen hen over toppen og glat det ud med en spatel eller gummidejskraber.  For at undgå at isen smelter, skal du prøve at gøre det så hurtigt som muligt. Sæt trøflerne i fryseren i min. 1 time.

  4. Når de er kølet helt ned, tages bakken ud af fryseren, og hver trøffel presses ud af bakken med forsigtige buk, drej og bank på bakken, så de slipper.

  5. Nyd trøflerne, som de er, eller brug dem i en Mocha Affogato Ice Cream Soda Float. Læg et par trøfler i bunden af et stort glas (500-600 ml), hæld varm kaffe hen over, tilføj fløde efter smag, rør forsigtigt og hæld en håndfuld isterninger i sammen med 30 ml danskvand. Server med en skefuld af din yndlingsis fra Ben & Jerry’s og velbekomme!